Overfiskeri af havfruer har i længere tid været et problem. Derfor har havfolket stiftet protest-organisationen ‘Save the mermaids’, som truer med at lave ‘sømand på dåse’ ud af alle dem, som nærmer sig fredede havområder i ulovlige fiskefartøjer.
Få ved det, men havfruer er en eftertragtet fisk, da de er den hemmelige ingrediens i surströmming, som er det nordsvenske køkkens store stolthed. Hvordan man kan få noget så smukt til at dufte så grimt, forbliver dog en gåde.







